Der er næsten ikke noget mere hyggeligt end en skål dampende Macaroni and Cheese, den ultimative amerikanske comfortfood til hyggeaftener med stearinlys og yndlingsserien i 4K. Den cremede ostesauce, den gyldne sprøde overflade og den bløde pasta giver en smag, der bare er uimodståelig. Denne opskrift på ægte, hjemmelavet Mac and Cheese er lavet fra bunden med en silkeblød bechamelsauce, masser af cheddar og et strejf af dijonsennep, som løfter smagen. Perfekt som hovedret, eller som tilbehør til kød og grønt.
300gramMacaroni eller anden kort pasta, fx. Cellentani (spiralformet rørpasta), eller penne
50gramsmør
40gramhvedemel
2dlpiskefløde eller mælk
150gramcheddar (moden, revet)
100gramgruyère eller emmentaler (for dybde)
50grammozzarella (for stræk og smelteevne)
1tskdijonsennep
1/2tskhvidløgspulver (kan udelades)
salt og peber
Hvis topping ønskes:
40gramsmør
80gramPanko eller almindelig rasp
25gramrevet Parmesan
Fremgangsmåde
Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand, men 2 minutter mindre end angivet på pakken. Den skal være al dente, da den bages færdig i ovnen. Hæld vandet fra og stil pastaen til side.
Smelt smør i en gryde over middel varme. Pisk melet i og lad det boble i 1 minut (uden at tage farve). Hæld mælken/ fløden i lidt ad gangen under konstant piskning, så du får en jævn, tyk Bechamelsauce. Skru ned for varmen og tilsæt ostene (gem evt. lidt cheddar til topping). Rør, indtil alt er smeltet. Smag til med dijonsennep, hvidløgspulver, salt og peber.
Vend pastaen ned i ostesaucen og rør, til den er jævnt dækket.
Topping:Smelt smørret på en pande, tilsæt rasp og steg, til det er gyldent. Tag panden af varmen og bland med parmesan (og evt. lidt af den gemte cheddar).
Hæld Mac`n Cheese i et smurt ovnfast fad. Fordel topping jævnt ovenpå. Bag ved 200°C (alm. ovn) i ca. 10–15 minutter, til overfladen er gylden og boblende. Lad den stå 5 minutter, før du serverer. Konsistensen sætter sig, og smagen bliver endnu bedre.
Noter
Amerikansk “Southern style”: Tilsæt et æg i den varme sauce før bagning (giver en tæt, souffléagtig tekstur).
Spicy twist: Tilsæt lidt cayenne eller et par dråber hot sauce.
Bacon lovers: Vend sprødstegt bacon i pastaen før bagning. Velbekomme!
Hvis det skal gå ekstra hurtigt, behøver du ikke at bage retten. Blot kog pastaen helt, mix ostesaucen i, glem toppingen og server med lidt revet ost på toppen. Velbekomme!
Keyword amerikansk comfort food, cremet ostesauce, hjemmelavet mac and cheese, mac and cheese opskrift, macaroni and cheese