Der er næsten intet, der dufter så dejligt som nybagte, italienske ciabattaboller. De sprøde skorper og det seje, luftige indre gør dem perfekte til både morgenmad, tapas, sandwich eller som tilbehør til aftensmaden.
Lav fordejen (aftenen før)Rør gær ud i vandet og tilsæt melet. Rør til en klistret dej.Dæk skålen med film eller låg og lad den stå ved stuetemperatur i 10–12 timer.Når den er klar, dufter den let syrligt og er boblet op.
Lav hoveddejenRør fordejen sammen med vand, olie, gær og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen. Dejen skal være meget våd og klistret – næsten som tyk pandekagedej. Brug evt. dejkrog eller en dejskraber.
Dæk skålen og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 2–3 timer. Under hævningen laver du stræk og fold 3 gange (hver 30. minut) — det giver struktur og luftighed.
Hæld forsigtigt dejen ud på et godt meldrysset bord. Brug en dejskærer til at dele den i 8 firkantede stykker — ingen rulning! Luftboblerne skal bevares.Læg dem på bagepapir og lad dem efterhæve 30–45 minutter.
Forvarm ovnen til 250°C med en bageplade eller bagesten inden i. Sæt bollerne ind (evt. med lidt vand i bunden for damp) og bag i 12–15 minutter, til de er gyldne og sprøde.Lad dem køle på rist.
Noter
Tips
Du kan udskifte 50 g af hvedemelet med fuldkornshvede for mere smag.
Bruger du isterninger eller vand i bunden af ovnen de første 5 minutter, får du ekstra sprød skorpe.
Dejen kan også koldhæves i køleskabet i op til 24 timer.