Mango salat

Mango salat

Frisk mangosalat med sprøde æbler, rød peberfrugt, chili, lime og aromatiske krydderurter – en farverig kombination af sødt, syrligt og stærkt.

Mangosalat med chili, lime og friske krydderurter

Denne farverige mangosalat er en skøn kombination af sødt, syrligt og stærkt. Modne søde mangoer og sprøde røde æbler får selskab af rød peberfrugt, rødløg, frisk ingefær, hvidløg og chili. Basilikum og mynte giver salaten masser af friskhed, mens limesaft, olivenolie og havsalt samler alle smagene.
Mangosalaten er nem at lave og passer perfekt som frisk tilbehør til blandt andet kylling, fisk, asiatiske eller mexicanske retter. En sprød og smagfuld salat med mango, som både pynter på bordet og giver måltidet et friskt pift.
Print opskrift Pin opskrift Del på Facebook
Forb. tid 20 minutter
Ret salater
Køkken Asiatisk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 modne mangoer
  • 2 røde æbler
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 25 g frisk ingefærrod
  • 2 fed hvidløg
  • 10 gram frisk mynte
  • 10 gram frisk basilikum
  • 1 rød chili
  • 4 spsk. friskpresset limesaft
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. havsalt

Fremgangsmåde
 

  • Skræl mangoerne og skær dem ud i tern.
  • Skær æblerne ud i tern (med skræl på)
  • Rens peberfrugterne og skær dem ud i tern.
  • Pil rødløget og finhak det.
  • Skræl ingefærroden og riv det på et rivejern.
  • Hak mynte og basilikum fint.
  • Rens chilien og fjern kernerne og de hvide vægge med en teske. Finhak den bagefter.
  • Put alle ingredienserne i en skål og bland dem sammen.
  • Hæld olivenolie, salt og limesaft i en lille skål og pres hvidløgene ned i.
  • Vend det med salaten og lad det trække i minium 30 minutter før den serveres.

Noter

Salaten kan holde sig på køl i 2 dage.
 
Keyword Nem mangosalat, Asiatisk salat, Tilbehør til kylling, Sund salat