De bedste havregrynskugler du har smagt
Vi elsker havregrynskugler, men synes at dem med smør hurtigt bliver vamle! Denne opskrift indeholder ikke smør, men i stedet fløde. Det løfter den gamle hæderkronede havregrynskugle op på et helt nyt delikat niveau. Prøv selv, vi er sikre på at det bliver din go-to opskrift fremover.
Print opskrift
Pin opskrift
Del på Facebook
Ingredienser
- 250 g finvalsede havregryn
- 200 g flormelis
- 2 spsk kakaopulver
- 2 dl piskefløde
- mandel eller rom aroma smages til
- revet kokosmel nok til at rulle dem i
Fremgangsmåde
- Bland havregryn, flormelis og kakaopulver sammen i en skål
- Tilsæt fløden lidt ad gangen. Dejen må ikke blive så fugtig at man ikke kan trille kuglerne
- Smag til med mandel eller rom aroma
- Form dejen til små kugler og rul dem i kokosmelet
- Sæt dem i køleskabet, gerne natten over, hvis du kan modstå dem og nyd dem koldeVelbekomme!


