Ovnbagt spansk omelet
Spansk omelet (Frittata) findes i mange variationer. Det som kan være lidt udfordrende er, at man midtvejs skal vende den på stegepanden, ofte til stor frustration, når det meste af det ligger på gulvet. Her er en meget nemmere opskrift på spansk omelet med tomat, som skal bages i ovnen. Ultimativ comfort food, som smager lige godt, kold som varm Velbekomme
Print opskrift
Pin opskrift
Del på Facebook
Redskaber
- 1 rund kageform, eller tærtefad 20cm
- 1 bagepapir klippet til så det passer i bunden
Ingredienser
- 6 store æg
- 1 lille finthakket løg
- 3 små blommetomater skåret i tynde skiver
- 2 spsk piskefløde
- 1 tsk røget Paprika
- 6-7 blade Basilikum (kan udelades)
- 2 spsk Parmesan ost helst friskrevet
- salt og friskværnet peber
- 1 spsk rasp
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 180 grader
- Skær bagepapiret til, så det dækker bunden
- Pisk æggene med salt og peber
- Rør piskefløde med det hakkede løg, Parmesan ost, røget paprika og Basilikumblade
- Rør ægge og flødeblandingen sammen
- Anret tomatskiverne i bunden af fadet og drys med salt, peber og rasp
- Hæld æggene over og bag i ovnen i ca. 25 minutter, eller akkurat til omeletten bliver fast (mærk på midten, som altid er den sidste del der bliver færdig)
- Vend den på en stor flad tallerken og lad den hvile i 5 minutter inden servering
Noter
- Hvis man ikke bryder sig om den røgede smag fra paprika, er 1 tsk. almindelig paprika, eller Timian et godt alternativ. Velbekomme!


