Lækre sunde brownies
Disse brownies får dine tænder til at løbe i vand. Det er en af mine yndlingsopskrifter på brownies og det bedste af det hele er, at de er sunde. De er antiinflammatoriske, uden raffineret sukker, glutenfri og laktosefri. Bare en lille advarsel, de er svært vanedannende.
Print opskrift
Pin opskrift
Del på Facebook
Redskaber
- 1 foodprocessor/blender
Ingredienser
- 1 dåse røde kineybønner
- 1 stor moden banan
- 75 g flydende honning
- 3 stk. æg
- 30 g mørk kakaopulver
- 1/2 tsk. bagepulver
- 1 lille drys salt
- 100 g pekannødder
pynt
- 100 g god mørk chokolade
- 20 g hakket pekannødder
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 grader (varmluftovn)
- Skyld bønnerne godt i vand og lad dem dryppe af i en si
- Kom bønnerne i en foodprocessor eller blender sammen med banan og honning og blend dem godt
- Tilsæt kakaopulver, æg, bagepulver og salt
- Hak nødderne groft og vend dem i dejen
- Hæld dejen i et ovnfast fad med bagepapir og bag den midt i ovnen i ca. 20 minutter
- Hak den mørke chokolade og læg den ovenpå kagen imens den stadig er varm. Når chokoladen er smeltet, så pynt kagen med pekannødder.
Noter
Kagen kan sagtens nydes varm, men den smager tusind gange bedre dagen efter, hvis den har fået lov til at stå i køleskabet og sætte sig.
Den kan holde sig i 1 uges tid på køl og den er fryseegnet.

